Indsigt i personlighedsforstyrrelse

I forbindelse med opslag på min FB om en pårørendegruppe, og de emner der tales om, er jeg blevet spurgt om at uddybe omfanget af enkelte af de sygdomsbegreber der tales om. (Der er fuldstændig anonymitet og derfor ikke udtalelser fra gruppen, men derimod generelle forklaringer).

Emnet her er “narcissistisk personlighedsforstyrrelse”. Da det er en meget omfattende sygdom, vil jeg i første omgang indsætte definitioner og forklaringer af begrebet taget ud fra bl.a. Internettet. Der er danske behandlere der i den grad arbejder intenst og seriøst med emnet, og jeg vil senere henvise til dem for yderligere erfaring og indsigt. I dag “blot” denne indleding som et fingerpeg:

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en diagnose, som har visse fællestræk med psykopati. Diagnosen findes ikke i det europæiske diagnosesystem ICD, men i det amerikanske diagnosesystem DSM («Narcissistic Personality Disorder»).

Nogle mener, at denne personlighedsforstyrrelse eller narcissisme opstår som følge af oplevelser i tidlig barndom, men hvordan det sker, er det flere teorier om.

En teori bygger på, at barnet udsættes for stress (cortisol) i en tidlig alder, og at det skader vigtige komponenter i hjernen, så de genetisk baserede forudsætninger for tilfredsstillelse af en del primærbehov ikke bliver dækket. Primærbehov er selvbekræftelse med opbygning af en psykologisk tærskel for krænkelse.

Gennem læring i tidlig alder kobles milliarder af nerveceller sammen. Stresshormonet cortisol (ol.) skader sådanne nerveopkoblinger og vitale komponenter i hjernen (hippocampus, amygdala) som styrer vores følelser. Stress i tidlig barndom fører derfor til færre “opkoblinger” end normalt samt skadet eller reduceret udvikling på vigtige komponenter.

Man må antage, at hjernen derfor primært kobler de koblinger, som er vigtige for organismens overlevelse, og at de sekundære og højere hjernefunktioner tager skade/bliver dårligt udviklet. Empati er en sådan højere hjernefunktion. Derigennem udvikles den narcissistiske personlighed, mangel på empati og frygt for krænkelse af eget selv. Eller frygten for, at andre ikke skal have empati med en selv, også kaldet egoisme.

Sigmund Freud beskrev en

• «primær narcissisme», en naturlig tilstand for nyfødte børn, og en
• «sekundær narcissisme» som betyder, at personen ikke kom ud af spædbarnstilstanden og dermed vokser op med et udækket behov for bekræftelse af sit eget selv.

En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fremstår som «selvoptaget», men det er en overfladisk og alt for enkel beskrivelse.

Egentlig mangler personen en klar udvikling af sit «Jeg». “Jeg’et” blev aldrig udviklet i tide, fordi barnet tidligt blev oplært til at opbygge omsorgspersonens “Jeg” gennem frygten for ikke at få den nødvendige opmærksomhed. Resultatet var at barnets eget “Jeg” blev underudviklet/skadet.

Som et desperat biologisk forsøg på kompensation prøver personen til enhver tid og på forskellige måder at bringe omgivelserne til at bekræfte eksistensen af personens “Jeg”, eftersom den eneste måde, personen kan have nogen forståelse af egen eksistens er gennem tilbagemeldinger fra andre. Bekræftelse og tilbagemelding fra omgivelserne er vigtig for alle, men for narcissistisk personlighedsforstyrrede er behovet desperat, som om personen ville ophøre med at eksistere, hvis ikke andre retter deres opmærksomhed mod dem.

De styres i realiteten af primitive psykologiske forsvarsmekanismer, som normalt udviklede mennesker er vokset fra i barndommen. Projektion er en sådan mekanisme: man overfører sine egne svagheder på sine omgivelser fx ved at antage, at ens partner, børn og kolleger er psykisk syge, egoistiske, krænkende o.l.

Kritik mod dem udløser følelsen af krænkelse meget tidligere end hos normalt udviklede, og dermed bliver aggressionen synlig gennem passiv aggression, løgne, (virkelighedsfordrejninger), manipulation og i en del tilfælde vold.

Narcissister udsætter ofte deres børn for vold, fordi deres frustrationstærskel er så lav, og fordi de gennem social arv ofte har lært, at konflikter løses med fysisk eller psykisk vold.

Den slags forældre har lært, at konflikter løstes med vold i egen barndom og udsætter ofte egne børn og ægtefæller for den samme psykiske og fysiske vold.

Særlig synligt bliver det, hvis en sådan forælder udsættes for kritik af sin forældrerolle.

At slå, groft kritisere eller indespærre sine børn synes de ofte er helt i orden, for det var de selv ude for som små. En sådan vold nægtes umiddelbart, selv om barnet fremviser tydelige skader. Udadtil tager en narcissistisk forælder ofte afstand fra vold og strenge straffe. Ligesom i andre forhold er der ingen sammenhæng mellem ord og handling.

En person med NPF mangler evnen til at anerkende andre som selvstændige væsener som følge af deres behov for objektrelationer. “Coverte narcissister” investerer ofte i ydre objekter (børn, partner, flot hus, pænt tøj, smart bil, prestigeuddannelse) og spejler sig i disse objekters succes: “Se hvor fint tøj mit barn har .. og jeg er dets mor”, eller “Se så vellykket dette firma er .. og jeg arbejder her”, eller “Se så vellykket min mand er ..og jeg er gift med ham”.

Sådan bruges ydre objekter til at bekræfte egen succes. Det må ikke forveksles med at være stolt, som alle kan være. Forskellen ligger i, at barnet ikke trænger til fint tøj, men emotionel spejling, som det ikke får. I stedet må barnet spejle den voksne.

En partner til en narcissist eller et barn af en narcissist er nødt til at udslette sig selv. Det betyder, at både børn og partnere ofte med tiden udvikler psykiske problemer.

De, som omgås narcissister, er nødt til at give afkald på egne behov og egen virkelighedsopfattelse. Det kan ofte medføre depression, angst, stress og undertiden psykose som følge af det konstante pres ved at blive hvirvlet ind i narcissistens paranoide og firkantede univers.

Narcissister har ikke udviklet en normal evne til at vise respekt for andre og har ikke normal mulighed for at føle empati. Dermed bliver en egocentrisk adfærd vigtig for at dække behovet for egen bekræftelse. En opførsel, som kan se respektfuld og/eller empatisk ud, er motiveret af bevidste/ubevidste behov for selv-bekræftelse.

Det vil sige, at tilsyneladende respektfuld og empatisk fremfærd fra en person med denne forstyrrelse er et skuespil/virkemiddel, som bliver brugt i en slags svindel for at manipulere omgivelserne: I realiteten har de ingen empati med andre, da al psykisk energi går til “empati” med dem selv: egocentrisme. Oftest er det partneren eller “det ydre objekt”, som oplever den afvigende adfærd, fordi omgivelserne kun ser skuespillet!

En person med «NPF» mangler en klar opfattelse af sig selv og har vanskeligt ved at have en mening eller opfattelse af noget, som ikke er direkte relevant.

Derfor er det nødvendigt at kopiere normale mennesker så godt som muligt, når det gælder fremvisning af personlige kvaliteter. Værdisyn, meninger, smag, talemåder osv. bliver hentet fra andre, og den syge fremfører det i næste omgang som tegn på ægte personlige kvaliteter. De kopierer det, de opfatter som acceptabelt og værdigt, fordi det dækker deres grandiose behov for bekræftelse.

Heraf kommer begrebet det falske “jeg”, som er facaden, de skjuler sig bag.

Kritik afslører, at denne facade er meget sårbar og derfor opfattes af narcissisten som en alvorlig krænkelse. Ofte kan talemåder og formuleringer lyde unaturlige og måske absurde i sammenhængen, fordi der er tale om kopiering uden reel opfattelse af indholdet. Påtagede synspunkter og meninger kan være vanskelige at følge, kan have dårlig indbyrdes sammenhæng og til og med afvige grundlæggende fra personens faktiske handlinger og liv.

“Forestillingen” kan virke forvirrende for «publikum», og indtrykket bliver forværret af, at den syge selv åbenbart ikke lægger mærke til mangel på sammenhæng i sine udtalelser. Logiske brister i adfærd er typiske, og benægtelser eller bortforklaringer, som måske er yderligere forvirrende, er en typisk reaktion, hvis nogen påpeger modsigelser i narcissistens ord.

Ofte vil det være så svært at finde hoved og hale i narcissistens mange løgne og bortforklaringer, at samtalepartneren opgiver at ræsonnere og i stedet blot lader sig føre med. I første omgang betyder det, at narcissisten har held til at forføre sine omgivelser som fx i retssale, konsortier og statsforvaltninger.

Hvis man befinder sig tilstrækkelig længe i narcissistens fantasiunivers, mister man fodfæstet og sin egen sans for virkelighed og fantasi. Man bliver ført med og hjernevasket.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse regnes som vanskelig at kurere, fordi den er så kronisk i sit fundament.

Betegnelsen narcissist bliver ofte brugt om mennesker, der er selvoptagede, men det er også en personligheds-forstyrrelse. Hvis din partner har mange narcissistiske træk, skal du passe rigtig godt på dig selv

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en diagnose, som har visse fællestræk med psykopati. Diagnosen findes ikke i det europæiske diagnosesystem, men i det amerikanske system bliver den betegnet som «Narcissistic Personality Disorder».

En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fremstår som «selvoptaget», men det er ifølge Wikipedia en overfladisk og alt for enkel beskrivelse. Narcissister styres i realiteten af primitive psykologiske forsvarsmekanismer, som normalt udviklede mennesker er vokset ud af i barndommen. Projektion er en sådan mekanisme – altså at man overfører sine egne svagheder på sine omgivelser for eksempel ved at antage, at ens partner, børn og kolleger er psykisk syge, egoistiske, krænkende og lignende.

Hvis du kritiserer en narcissist, føler han eller hun sig langt hurtigere krænket, end tilfældet er hos normalt udviklede mennesker. Dermed bliver aggressionen synlig gennem passiv aggression, løgne, virkelighedsfordrejninger, manipulation, og i en del tilfælde vold. Forældre med en narcissistisk personlighed udsætter oftere deres børn for vold, fordi deres frustrationstærskel er så lav, og fordi de ofte har lært, at konflikter løses med fysisk eller psykisk vold.

Den narcissistiske partner
Hvis din partner har mange narcissistiske træk, kan du hurtigt komme til at føle dig som et objekt, som er til stede i verden for at opfylde hans eller hendes mål og behov. Det skriver den amerikanske terapeut Karyl McBride, som har skrevet bogen ”Will I Ever Be Free of You? How to Navigate a High-Conflict Divorce from a Narcissist, and Heal Your Family”. Bogen udkom på Powerpress i 2019, og i bogen fortæller McBride, hvordan det er at leve sammen med et menneske med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og hvorfor skilsmissen ofte ender i konflikt med lange og udmattende kampe og retssager. For udenforstående ligner det en kamp mellem to forældre, der begge bærer brænde til bålet, men i virkeligheden er det en udmattende kamp, der bliver startet og holdt i live af den narcissistiske partner.

Vejen til erkendelse
Hvis du er partner med en narcissist, bliver du efterhånden opmærksom på, at der er noget rivende galt i forholdet:

”På et tidspunkt indser du, at din partner ikke ser dig, som det menneske, du er. Det er hårdt at erkende, at du er blevet narret eller ført bag lyset af et menneske, som du har stolet på og elsket”, skriver Karyl McBride i et indlæg på det amerikanske site PsychologyToday.com.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din partner har narcissistiske træk, kan du ifølge McBride benytte dig af følgende tjekliste med 50 punkter, som stammer fra bogen:

1. Når noget går galt, giver din partner så andre mennesker skylden, uden selv at påtage sig et ansvar?
2. Nægter din partner at tage ansvar for sin dårlige opførsel, eksempelvis ved at give dig skylden for sin vrede?
3. Er din partner overbevist om, at han eller hun altid har ret?
4. Er din partner ude af stand til at forstå dine eller dine børns følelser?
5. Er din partner optaget af hvordan det, du og børnene gør, påvirker ham eller hende, i stedet for at forstå og acceptere dig og børnene, som de mennesker, I er?
6. Virker det som om din partner ikke er i kontakt med sine egen følelser eller forsøger at benægte dem?
7. Bærer din partner nag over for dig og andre mennesker?
8. Handler alt om din partner og hans eller hendes penge, tid, samvær, besiddelser, ønsker og krav?
9. Virker din partner uvillig til at lytte til dig og høre, hvad der bekymrer dig?
10. Fortæller din partner dig konstant, hvad du skal gøre?
11. Får din partner dig til at føle, at du ikke er ”god nok”? Har din partners konstant nedladende opførsel fået dig til selv at tro, at du ikke er god nok?
12. Spørger din partner aldrig til dig, din dag eller dine følelser – ikke engang henkastet?
13. Har din partner brug for at gentage igen og igen, hvor fantastisk han eller hun er, og hvor patetisk du der?
14. Lyver din partner?
15. Manipulerer din partner?
16. Fortæller din partner forskellige mennesker forskellige historier om den samme begivenhed og giver historien ekstra skrue, så han eller hun selv fremstår i et gunstigt lys?
17. Når din partner taler om sine børn, handler det så om, hvad børnene præsterer og ikke så meget om, hvem de er?
18. Er børnene utrygge sammen med din partner? De elsker ham eller hende, men samtidig er de tøvende over for at tilbringe tid sammen med ham eller hende?
19. Er du kommet til den erkendelse, at børnene beskytter sig selv ved ikke at dele deres følelser med din partner?
20. Har din partner ikke tillid til andre?
21. Forsøger dine børn altid at vinde din partners kærlighed og anerkendelse?
22. Har din partner tilbragt minimal tid sammen med børnene?
23. Aflyser din partner typisk arrangementer med børnene, hvis han eller hun ikke er særlig interesseret i den givne aktivitet eller ikke værdsætter den?
24. Presser din partner børnene til at deltage i aktiviteter, som han eller hun selv holder af og sætter pris på, og forbyder din partner samtidig børnene at deltage i de aktiviteter, som han eller hun ikke bryder sig om?
25. Har andre mennesker i din omgangskreds sagt, at der er noget anderledes eller underligt ved din partner?
26. Udnytter din partner andre mennesker?
27. Går din partner målrettet efter magt og kontrol, og vil han eller hun have magt for enhver pris?
28. Betyder det meget for din partner, hvilket image, der er udadtil, og hvad andre mennesker tænker?
29. Virker det som om, din partner ikke har noget værdisæt og ikke nogen klar ide om, hvad der er god og dårlig opførsel fra hans eller hendes side?
30. Forsøger din partner fortsat at udnytte dig efter skilsmissen? Eller er din partner aldrig faldet til ro igen?
31. Når du forsøger at tale om områder i dit liv, forsøger din partner da at skifte emne, så I i stedet ender med at tale om, hvad der optager ham eller hende?
32. Når du beskriver dine følelser, forsøger din partner så at overtrumfe dine følelser med sine egne historier?
33. Er din partner jaloux på dig?
34. Mangler din partner empati?
35. Bakker din partner op om ting, som sætter ham eller hende i et gunstigt lys?
36. Har du konstant følt, at du har savnet følelsesmæssig samhørighed med din partner?
37. Har du konstant tvivlet på, om din partner elsker dig?
38. Er din partner kun betænksom over for dig, når der er andre mennesker til stede, som kan bevidne den gode opførsel?
39. Når du møder udfordringer i dit liv (f.eks. en ulykke, sygdom, skilsmisse i familien eller vennekredsen) reagerer din partner så straks med, hvordan hændelsen vil påvirke ham eller hende i stedet for at drage omsorg for dig?
40. Er din partner overdrevet bevidst om, hvad andre mennesker tænker?
41. Føler du, at din partner udnytter dig?
42. Føler du dig ansvarlig for din partners lidelser eller sygdomme?
43. Føler du ikke, at din partner accepterer dig?
44. Er din partner kritisk og fordømmende overfor dig og andre?
45. Føler du, at din partner ikke kender og sætter pris på dig som menneske, og ønsker han eller hun ikke rigtig at lære dig at kende?
46. Opfører din partner sig som om, verden drejer sig om ham eller hende?
47. Virker din partner falsk på dig?
48. Veksler din partners humør fra at være storslået til at være depressivt?
49. Forsøger din partner at konkurrere med dig?
50. Har din partner altid behov for at få sin vilje?

Bemærk: Alle disse spørgsmål relaterer til narcissistiske træk. Jo flere spørgsmål, du har sat kryds ud for, desto mere sandsynligt er det, at din partner er narcissist eller har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Kilder: “Will I Ever Be Free of You” af Karyl McBride og Wikipedia.