I forbindelse med opslag p\u00e5 min FB om en p\u00e5r\u00f8rendegruppe, og de emner der tales om, er jeg blevet spurgt om at uddybe omfanget af enkelte af de sygdomsbegreber der tales om. (Der er fuldst\u00e6ndig anonymitet og derfor ikke udtalelser fra gruppen, men derimod generelle forklaringer).<\/p>\n\n\n\n
Emnet her er “narcissistisk personlighedsforstyrrelse”. Da det er en meget omfattende sygdom, vil jeg i f\u00f8rste omgang inds\u00e6tte definitioner og forklaringer af begrebet taget ud fra bl.a. Internettet. Der er danske behandlere der i den grad arbejder intenst og seri\u00f8st med emnet, og jeg vil senere henvise til dem for yderligere erfaring og indsigt. I dag “blot” denne indleding som et fingerpeg:<\/p>\n\n\n\n
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse<\/strong> er en diagnose<\/a>, som har visse\nf\u00e6llestr\u00e6k med psykopati<\/a>.\nDiagnosen findes ikke i det europ\u00e6iske diagnosesystem ICD, men i det\namerikanske diagnosesystem DSM (\u00abNarcissistic Personality Disorder\u00bb). <\/p>\n\n\n\n Nogle mener, at denne personlighedsforstyrrelse eller narcissisme <\/a>opst\u00e5r som\nf\u00f8lge af oplevelser i tidlig barndom, men hvordan det sker, er det flere\nteorier om. <\/p>\n\n\n\n En teori bygger p\u00e5, at barnet uds\u00e6ttes for stress (cortisol) i en tidlig\nalder, og at det skader vigtige komponenter i hjernen, s\u00e5 de genetisk baserede\nforuds\u00e6tninger for tilfredsstillelse af en del prim\u00e6rbehov ikke bliver d\u00e6kket.\nPrim\u00e6rbehov er selvbekr\u00e6ftelse med opbygning af en psykologisk t\u00e6rskel for\nkr\u00e6nkelse. <\/p>\n\n\n\n Gennem l\u00e6ring i tidlig alder kobles milliarder af nerveceller sammen.\nStresshormonet cortisol (ol.) skader s\u00e5danne nerveopkoblinger og vitale\nkomponenter i hjernen (hippocampus, amygdala) som styrer vores f\u00f8lelser. Stress\ni tidlig barndom f\u00f8rer derfor til f\u00e6rre “opkoblinger” end normalt\nsamt skadet eller reduceret udvikling p\u00e5 vigtige komponenter. <\/p>\n\n\n\n Man m\u00e5 antage, at hjernen derfor prim\u00e6rt kobler de koblinger, som er vigtige\nfor organismens overlevelse, og at de sekund\u00e6re og h\u00f8jere hjernefunktioner\ntager skade\/bliver d\u00e5rligt udviklet. Empati er en s\u00e5dan h\u00f8jere hjernefunktion.\nDerigennem udvikles den narcissistiske personlighed, mangel p\u00e5 empati og frygt\nfor kr\u00e6nkelse af eget selv. Eller frygten for, at andre ikke skal have empati\nmed en selv, ogs\u00e5 kaldet egoisme. <\/p>\n\n\n\n Sigmund Freud<\/a> beskrev en\n<\/p>\n\n\n\n En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fremst\u00e5r som \u00abselvoptaget\u00bb,\nmen det er en overfladisk og alt for enkel beskrivelse. <\/p>\n\n\n\n Egentlig mangler personen en klar udvikling af sit \u00abJeg\u00bb. “Jeg’et”\nblev aldrig udviklet i tide, fordi barnet tidligt blev opl\u00e6rt til at opbygge\nomsorgspersonens “Jeg” gennem frygten for ikke at f\u00e5 den n\u00f8dvendige\nopm\u00e6rksomhed. Resultatet var at barnets eget “Jeg” blev underudviklet\/skadet.\n<\/p>\n\n\n\n Som et desperat biologisk fors\u00f8g p\u00e5 kompensation pr\u00f8ver personen til enhver\ntid og p\u00e5 forskellige m\u00e5der at bringe omgivelserne til at bekr\u00e6fte eksistensen\naf personens “Jeg”, eftersom den eneste m\u00e5de, personen kan have nogen\nforst\u00e5else af egen eksistens er gennem tilbagemeldinger fra andre. Bekr\u00e6ftelse\nog tilbagemelding fra omgivelserne er vigtig for alle, men for narcissistisk\npersonlighedsforstyrrede er behovet desperat, som om personen ville oph\u00f8re med\nat eksistere, hvis ikke andre retter deres opm\u00e6rksomhed mod dem. <\/p>\n\n\n\n De styres i realiteten af primitive psykologiske forsvarsmekanismer, som\nnormalt udviklede mennesker er vokset fra i barndommen. Projektion er en s\u00e5dan\nmekanisme: man overf\u00f8rer sine egne svagheder p\u00e5 sine omgivelser fx ved at antage,\nat ens partner, b\u00f8rn og kolleger er psykisk syge, egoistiske, kr\u00e6nkende o.l. <\/p>\n\n\n\n Kritik mod dem udl\u00f8ser f\u00f8lelsen af kr\u00e6nkelse meget tidligere end hos normalt\nudviklede, og dermed bliver aggressionen synlig gennem passiv aggression,\nl\u00f8gne, (virkelighedsfordrejninger), manipulation og i en del tilf\u00e6lde vold. <\/p>\n\n\n\n Narcissister uds\u00e6tter ofte deres b\u00f8rn for vold, fordi deres\nfrustrationst\u00e6rskel er s\u00e5 lav, og fordi de gennem social arv ofte har l\u00e6rt, at\nkonflikter l\u00f8ses med fysisk eller psykisk vold. <\/p>\n\n\n\n Den slags for\u00e6ldre har l\u00e6rt, at konflikter l\u00f8stes med vold i egen barndom og\nuds\u00e6tter ofte egne b\u00f8rn og \u00e6gtef\u00e6ller for den samme psykiske og fysiske vold. <\/p>\n\n\n\n At sl\u00e5, groft kritisere eller indesp\u00e6rre sine b\u00f8rn synes de ofte er helt i\norden, for det var de selv ude for som sm\u00e5. En s\u00e5dan vold n\u00e6gtes umiddelbart,\nselv om barnet fremviser tydelige skader. Udadtil tager en narcissistisk for\u00e6lder\nofte afstand fra vold og strenge straffe. Ligesom i andre forhold er der ingen\nsammenh\u00e6ng mellem ord og handling. <\/p>\n\n\n\n En person med NPF mangler evnen til at anerkende andre som selvst\u00e6ndige\nv\u00e6sener som f\u00f8lge af deres behov for objektrelationer. “Coverte\nnarcissister” investerer ofte i ydre objekter (b\u00f8rn, partner, flot hus,\np\u00e6nt t\u00f8j, smart bil, prestigeuddannelse) og spejler sig i disse objekters\nsucces: “Se hvor fint t\u00f8j mit barn har .. og jeg er dets mor”, eller “Se\ns\u00e5 vellykket dette firma er .. og jeg arbejder her”, eller “Se s\u00e5\nvellykket min mand er ..og jeg er gift med ham”. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan bruges ydre objekter til at bekr\u00e6fte egen succes. Det m\u00e5 ikke\nforveksles med at v\u00e6re stolt, som alle kan v\u00e6re. Forskellen ligger i, at barnet\nikke tr\u00e6nger til fint t\u00f8j, men emotionel spejling, som det ikke f\u00e5r. I stedet\nm\u00e5 barnet spejle den voksne. <\/p>\n\n\n\n En partner til en narcissist eller et barn af en narcissist er n\u00f8dt til at\nudslette sig selv. Det betyder, at b\u00e5de b\u00f8rn og partnere ofte med tiden udvikler\npsykiske problemer. <\/p>\n\n\n\n Narcissister har ikke udviklet en normal evne til at vise respekt for andre og har ikke normal mulighed for at f\u00f8le empati. Dermed bliver en egocentrisk adf\u00e6rd vigtig for at d\u00e6kke behovet for egen bekr\u00e6ftelse. En opf\u00f8rsel, som kan se respektfuld og\/eller empatisk ud, er motiveret af bevidste\/ubevidste behov for selv-bekr\u00e6ftelse. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at tilsyneladende respektfuld og empatisk fremf\u00e6rd fra en person med denne forstyrrelse er et skuespil\/virkemiddel, som bliver brugt i en slags svindel for at manipulere omgivelserne: I realiteten har de ingen empati med andre, da al psykisk energi g\u00e5r til “empati” med dem selv: egocentrisme. Oftest er det partneren eller “det ydre objekt”, som oplever den afvigende adf\u00e6rd, fordi omgivelserne kun ser skuespillet! <\/strong><\/p>\n\n\n\n En person med \u00abNPF\u00bb mangler en klar opfattelse af sig selv og har vanskeligt\nved at have en mening eller opfattelse af noget, som ikke er direkte relevant. <\/p>\n\n\n\n Derfor er det n\u00f8dvendigt at kopiere normale mennesker s\u00e5 godt som muligt,\nn\u00e5r det g\u00e6lder fremvisning af personlige kvaliteter. V\u00e6rdisyn, meninger, smag,\ntalem\u00e5der osv. bliver hentet fra andre, og den syge fremf\u00f8rer det i n\u00e6ste\nomgang som tegn p\u00e5 \u00e6gte personlige kvaliteter. De kopierer det, de opfatter som\nacceptabelt og v\u00e6rdigt, fordi det d\u00e6kker deres grandiose behov for bekr\u00e6ftelse.\n<\/p>\n\n\n\n Heraf kommer begrebet det falske “jeg”, som er facaden, de skjuler\nsig bag. <\/p>\n\n\n\n Kritik afsl\u00f8rer, at denne facade er meget s\u00e5rbar og derfor opfattes af narcissisten som en alvorlig kr\u00e6nkelse. Ofte kan talem\u00e5der og formuleringer lyde unaturlige og m\u00e5ske absurde i sammenh\u00e6ngen, fordi der er tale om kopiering uden reel opfattelse af indholdet. P\u00e5tagede synspunkter og meninger kan v\u00e6re vanskelige at f\u00f8lge, kan have d\u00e5rlig indbyrdes sammenh\u00e6ng og til og med afvige grundl\u00e6ggende fra personens faktiske handlinger og liv. <\/p>\n\n\n\n “Forestillingen” kan virke forvirrende for \u00abpublikum\u00bb, og\nindtrykket bliver forv\u00e6rret af, at den syge selv \u00e5benbart ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til\nmangel p\u00e5 sammenh\u00e6ng i sine udtalelser. Logiske brister i adf\u00e6rd er typiske, og\nben\u00e6gtelser eller bortforklaringer, som m\u00e5ske er yderligere forvirrende, er en\ntypisk reaktion, hvis nogen p\u00e5peger modsigelser i narcissistens ord. <\/p>\n\n\n\n Ofte vil det v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at finde hoved og hale i narcissistens mange l\u00f8gne og bortforklaringer, at samtalepartneren opgiver at r\u00e6sonnere og i stedet blot lader sig f\u00f8re med. I f\u00f8rste omgang betyder det, at narcissisten har held til at forf\u00f8re sine omgivelser som fx i retssale, konsortier og statsforvaltninger. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvis man befinder sig tilstr\u00e6kkelig l\u00e6nge i narcissistens fantasiunivers, mister man fodf\u00e6stet og sin egen sans for virkelighed og fantasi. Man bliver f\u00f8rt med og hjernevasket. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Narcissistisk personlighedsforstyrrelse regnes som vanskelig at kurere, fordi den er s\u00e5 kronisk i sit fundament. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en diagnose, som har visse\nf\u00e6llestr\u00e6k med psykopati. Diagnosen findes ikke i det europ\u00e6iske diagnosesystem,\nmen i det amerikanske system bliver den betegnet som \u00abNarcissistic Personality\nDisorder\u00bb.<\/p>\n\n\n\n En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fremst\u00e5r som\n\u00abselvoptaget\u00bb, men det er if\u00f8lge Wikipedia en overfladisk og alt for enkel\nbeskrivelse. Narcissister styres i realiteten af primitive psykologiske\nforsvarsmekanismer, som normalt udviklede mennesker er vokset ud af i\nbarndommen. Projektion er en s\u00e5dan mekanisme \u2013 alts\u00e5 at man overf\u00f8rer sine egne\nsvagheder p\u00e5 sine omgivelser for eksempel ved at antage, at ens partner, b\u00f8rn og\nkolleger er psykisk syge, egoistiske, kr\u00e6nkende og lignende.<\/p>\n\n\n\n Hvis du kritiserer en narcissist, f\u00f8ler han eller hun sig langt hurtigere kr\u00e6nket, end tilf\u00e6ldet er hos normalt udviklede mennesker. Dermed bliver aggressionen synlig gennem passiv aggression, l\u00f8gne, virkelighedsfordrejninger, manipulation, og i en del tilf\u00e6lde vold.<\/strong> For\u00e6ldre med en narcissistisk personlighed uds\u00e6tter oftere deres b\u00f8rn for vold, fordi deres frustrationst\u00e6rskel er s\u00e5 lav, og fordi de ofte har l\u00e6rt, at konflikter l\u00f8ses med fysisk eller psykisk vold.<\/p>\n\n\n\n Den narcissistiske partner<\/strong> Vejen til erkendelse<\/strong> \u201dP\u00e5 et tidspunkt indser du, at din partner ikke ser dig, som det menneske, du er. Det er h\u00e5rdt at erkende, at du er blevet narret eller f\u00f8rt bag lyset af et menneske, som du har stolet p\u00e5 og elsket\u201d, skriver Karyl McBride i et indl\u00e6g p\u00e5 det amerikanske site PsychologyToday.com.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din partner har narcissistiske tr\u00e6k, kan du\nif\u00f8lge McBride benytte dig af f\u00f8lgende tjekliste med 50 punkter, som stammer\nfra bogen:<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rk: Alle disse sp\u00f8rgsm\u00e5l relaterer til narcissistiske tr\u00e6k. Jo\nflere sp\u00f8rgsm\u00e5l, du har sat kryds ud for, desto mere sandsynligt er det, at din\npartner er narcissist eller har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/em><\/strong> “Will I Ever Be Free of You” af Karyl\nMcBride<\/a><\/em> og\nWikipedia.<\/a><\/em> <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I forbindelse med opslag p\u00e5 min FB om en p\u00e5r\u00f8rendegruppe, og de emner der tales om, er jeg blevet spurgt om at uddybe omfanget af enkelte af de sygdomsbegreber der tales om. (Der er fuldst\u00e6ndig anonymitet og derfor ikke udtalelser fra gruppen, men derimod generelle forklaringer). Emnet her er “narcissistisk personlighedsforstyrrelse”. Da det er en…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[48,42],"tags":[55,54,53],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2755"}],"collection":[{"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2755"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2755\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2756,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2755\/revisions\/2756"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2755"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2755"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/julin.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2755"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nS\u00e6rlig synligt bliver det, hvis en s\u00e5dan for\u00e6lder uds\u00e6ttes for kritik af sin\nfor\u00e6ldrerolle. <\/p>\n\n\n\n
De, som omg\u00e5s narcissister, er n\u00f8dt til at give afkald p\u00e5 egne behov og egen virkelighedsopfattelse. Det kan ofte medf\u00f8re depression, angst, stress og undertiden psykose som f\u00f8lge af det konstante pres ved at blive hvirvlet ind i narcissistens paranoide og firkantede univers. <\/strong><\/p>\n\n\n\nBetegnelsen narcissist bliver ofte brugt om mennesker, der er selvoptagede,\nmen det er ogs\u00e5 en personligheds-forstyrrelse. Hvis din partner har mange\nnarcissistiske tr\u00e6k, skal du passe rigtig godt p\u00e5 dig selv<\/h3>\n\n\n\n
Hvis din partner har mange narcissistiske tr\u00e6k, kan du hurtigt komme til at f\u00f8le dig som et objekt, som er til stede i verden for at opfylde hans eller hendes m\u00e5l og behov. Det skriver den amerikanske terapeut Karyl McBride, som har skrevet bogen \u201dWill I Ever Be Free of You? How to Navigate a High-Conflict Divorce from a Narcissist, and Heal Your Family”. Bogen udkom p\u00e5 Powerpress i 2019, og i bogen fort\u00e6ller McBride, hvordan det er at leve sammen med et menneske med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og hvorfor skilsmissen ofte ender i konflikt med lange og udmattende kampe og retssager. For udenforst\u00e5ende ligner det en kamp mellem to for\u00e6ldre, der begge b\u00e6rer br\u00e6nde til b\u00e5let, men i virkeligheden er det en udmattende kamp, der bliver startet og holdt i live af den narcissistiske partner.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Hvis du er partner med en narcissist, bliver du efterh\u00e5nden opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er noget rivende galt i forholdet:<\/p>\n\n\n\n