NARCISSISME FÅR STADIG MERE OPMÆRKSOMHED ????

NARCISSISME FÅR STADIG MERE OPMÆRKSOMHED – GODT FOR VORES SAMFUND ????

…og som tidligere pårørende er det en kæmpe lettelse at emnet endelig bliver taget alvorligt.

For den godt halve million danskere der hver dag er hårdt udsat for en af de narcissister der udgør 15% af befolkningen, ligeligt fordelt på begge køn, er det en lettelse at sandhederne om ondskaben nu kommer frem. Først de seneste måneder er der blevet en større forståelse og samtaler om begrebet ”personlighedsforstyrrelse”, som det så neutralt hedder på dansk. Det er muligvis en af virkningerne af pandemien – at den mere fritid afslører ”det sande jeg”. Som flere læger og psykiatere som jeg har talt med om fænomenet narcissisme siger – nu mangler vi for alvor at Sundhedssystemet også for øjnene op for denne ødelæggende sygdom – på linje med andre stærkt belastede sygdomme der også rammer ikke mindst familielivet.

I Berlingske Weekend den 14. november 2020, kom endnu en vægtig kommentar om narcissisme.  Anna von Lowsow, filminstruktør, Nordisk Film, skrev et aldeles relevant indlæg, som jeg tillader mig at citere i fuldt omfang, da det peger på alle aspekter på én gang:

De forveksles ofte med psykopater – men de er vigtige at kunne spotte for at bremse sexismebølgen

Sexismedebatten overskygger et måske overset krænkelsesparameter i erhvervslivet, i det offentlige rum og den politiske scene. Det indbefatter mænd og kvinder i lige mål. Det hedder narcissisme.

”I skrivende stund er der stor fokus på sexisme, især i de politiske partier og i medieverdenen. Ofte er undskyldningen ”det festlige lag”. Men det gør selvfølgelig ikke selve handlingen mere legitim.

Det interessante er, hvad det er, der gør, at mennesker mener, at de har ret til at opføre sig ekstremt upassende overfor andre mennesker, også når det ikke er i festligt lag? Altså når disse mennesker færdes på en arbejdsplads, hvor de manipulerer, stjæler andres ideer, lyver, namedropper og praler af egne meritter. Hvor empati og forståelse for andre mennesker ikke eksisterer.

Det handler om at ville have magt.

De omtales ofte som psykopater. Det er nogle sandsynligvis, men de fleste er nok i virkeligheden bare narcissister, som er stærkt afhængige af andres beundring og underkastelse.

Der er mange af dem, både mænd og kvinder. Narcissister er udspekulerede, og de er svære at opdage, hvis man ikke ved, hvordan man kan gennemskue dem. Måske er det forklaringen på, at DR blev ekstrem passiv i forbindelse med en kendt værts mangeårige overgreb? Først da Berlingske afdækkede hele sagen, begyndte DR at tage et ansvar. Siden har DR oppet sig og har nu afskediget en kvindelig chef.

Sigmund Freud definerede narcissisme som ”egolibido”, hvilket betyder ”det at blive tiltrukket af sig selv”. Det er mennesker der har ekstremt høje tanker om sig selv. De har også en subjektiv opfattelse af virkeligheden, og de ser verden, som de vil se den. Her kender vi for eksempel lige nu til et par præsidenter, som ganske enkelt spiller hovedrollen i deres egen film.

Én narcissist er i stand til at ødelægge en hel arbejdsplads med sin adfærd.

Narcissistens hofnummer er at spejle sig i de mennesker, som han eller hun beskæftiger sig med, og når ofret eller ofrene så er i næsegrus beundring over at have fået så storslået en kollega, slår narcissisten til.

De er fænomenale til at iscenesætte sig selv og sætte folk op mod hinanden, til at fremhæve sig selv, til altid at skylde skylden på alle andre og selvfølgelig tage æren for andres succes. Andre mennesker er ganske enkelt uden relevans.

Her har vi jo hørt om personer i det finansielle erhvervsliv, som evner at manipulere sig ind i bankers og andres pengekasser. Eller personer, som kommer i avisen som de helt store frelsere på andres bekostning.

Er man født narcissist? Nej, det er man ikke. Narcissisme er noget, som man kan udvikle allerede fra barnsben, hvis man er blevet overladt til sig selv og derfor må kæmpe for at blive set. Eller hvis man er vokset op i en ”mig-mig-og-mig”-kultur, hvor forældre ikke har sat naturlige grænser for deres barn og derfor har udviklet en lille hersker.

Hvorfor er der igen der stopper dem? Det kan man ikke.

Kan man hjælpe dem til at ændre adfærd? Nej, for det er jo ikke dem, der har gjort noget galt. Bedst er ikke at beskæftige sig med dem.

Jeg kendte engang en klog kvinde, Berith Siegumfeldt, som holder foredrag om narcissisme. Hendes foredrag er noget af en øjenåbner. Jeg bookede hende til at holde et foredrag for vores venners teenagebørn, som nu er bedre forberedt i mødet med en narcissist. For de findes overalt og i alle samfundslag.

Nogle gange, når jeg hører politikere og erhvervsfolk blive interviewet på TV, eller jeg læser om dem i avisen, tænker jeg, at det ville være godt, hvis journalisten kunne genkende en narcissist og derfor vide mere om personens måde at markedsføre sig selv på. Så ville interviewet nok aldrig være blevet lavet. Eller vi ville opleve et større skænderi for åben skærm. Dét kunne blive en interessant oplevelse.”

En super stærk kommentar som både sundhedsvæsen og pårørende til ”personlighedsforstyrrende” burde læse og huske!!!

Som tidligere nærtstående pårørende – og nu med tæt kendskab til fire ekstreme tilfælde af narcissisme, og efter at have studeret dette ”fænomen” tæt i snart et par år, inklusive kontakt og foredrag med omtalte ekspert Berith Siegumfeldt, er jeg udover at samle stof til en bog og BLOG ved at forberede et foredrag om mine oplevelser. Til hjælp for de mange, mange berørte i samfundet der dagligt lider under narcissismens ondskab.

Journalist, forfatter, foredragsholder, medie- og kommunikationsrådgiver, radio- og TV-produktion. Master i Oplevelsesledelse, RUC. Virksomhed: Georg Julin Kommunikation.

Skriv et svar